Mine dage er blevet mørke, jeg mangler mit livs lys!<3

Selvom alle kæmper, er det svært at ignorer at vores flok er blevet mindre. Når hele familien er samlet, er der tomme stole om bordet, stemmer som mangler. Året der er gået satte tydelige spor, og det kan ses når vi alle er samlet om et bord.

Der er gået et helt år, siden du sad her sammen med os, det er svært at tro på, dit navn står jo stadig her i min telefonbog. Som om at jeg bare kunne trykke på knappen nu, og ringe op. Dengang jeg havde chancen, ved jeg godt jeg aldrig ringede nok.. Så tænkte at jeg kunne skrive et brev i nat, som kun var dit. Fortælle om hvordan det er gået, både godt og skidt. Kan starte med at sige at dagen du tog afsked, var smuk og fuld af blomster, venner og familien omkring dit gravsted. Sidste gang vi alle var samlet, det var i kirken da vi sagde farvel.

Og jeg vil elske dig om 1000år, intet ender selvom at tiden går. Du er væk fra mig, men stadig tæt på mig.

Hvordan kan savnet stadig være så frygteligt stort bedstefar

Jeg tænkte på dig idag, men det er jo ikke noget nyt.

Jeg tænkte på dig i går, og også dagen før.

Jeg tænker på dig i stilhed, jeg siger ofte dit navn.

Alt, hvad jeg har tilbage er minder, og et billede i en ramme.

Du er et minde i min hukommelse, som jeg aldrig vil give slip på.

Gud har dig i sine arme, jeg har dig i mit hjerte!<3

Altid i hjertet bedstefar.

-nikita